Sygdomsangst

Sygdomsangst er angsten for at være alvorligt syg.
De fleste mennesker oplever i løbet af deres liv angsten for at være alvorligt syg, og det er i princippet en naturlig og sund måde vi opretholder vores sundhed på, angsten får os til at gå til lægen, hvis kroppen udviser symptomer, som tyder på at noget er galt.

Men, når du lider af sygdomsangst er du overopmærksom på din krops signaler og symptomer.

Normale fornemmelser i kroppen f.eks. luft i maven, jag eller stik hist og her, muskelspændinger, der medfører smerte i skulder eller arm, kortvarigt jag i et øre, hovedpine aller andet tolkes måske som tegn på alvorlige fremadskridende fysiske sygdomme såsom kræft, hjertelidelse, sclerose eller en hjernetumor.

Du går måske til læge for at blive undersøgt og du falder måske kortvarigt til ro. Roen varer desværre ikke længe før, du finder nye symptomer, der udløser ny angst.

Sygdomsangst spænder fra mild forbigående sygdomsangst til svær sygdomsangst, som fylder alt i hverdagen.

Hvordan føles det at have sygdomsangst?

Det er meget ubehageligt at være angst for at være syg og den konstante fokusering på kropslige symptomer og negative forestillinger om fremtiden, kan være meget ødelæggende for din livskvalitet.

Når du lider at sygdomsangst, kan frygten for at være syg, styre det meste af din hverdag.

Måske skal du hele tiden ind på nettet og læse om forskellige sygdomme og deres symptomer eller du skal ud på toilettet og mærke efter om et eller andet symptom, du mærker i kroppen er blevet værre eller bedre.

Måske går du ofte til læge eller du frygter at komme til lægen, da du er bange for at blive diagnosticeret med en alvorlig sygdom.

Sygdomsangst kan fremkaldes, hvis du hører eller læser om nogen, der er blevet alvorligt syge eller er døde af en speciel sygdom.
Du er blevet skræmt og begynder at lede efter ‘tegn’ i kroppen på, at der er noget galt. Det er ikke sikkert at du specifikt kan huske, den historie eller oplevelse, der har skræmt dig.

Symptomer på sygdomsangst:
  • du overfokuserer på fysiske symptomer.
  • du indhenter forsikringer fra læge og andre eksperter om, at du er sund og rask.
  • forsikringer fra læge og eksperterne udløser kun forbigående og kortvarig ro.
  • du tjekker ofte din krop for fysiske symptomer.
  • dine tanker kredser om sygdom
Det får du ud af at starte i behandling for sygdomsangst hos mig:
  • Få adskilt angsten fra dig som person, så den bliver nemmere at takle og holde ud i strakt arm.
  • Lær angstens snedige plan at kende, så du kan lave smarte modtræk, der gør det umuligt for angsten at fastholde sit greb i dig.
  • Lær hemmeligheden bag angsten og lær, hvad det er der holder angsten i live.
  • Lær hvordan du arbejder med og ikke mod din hjerne, så du slipper ud af angstens kløer.
  • Bliv ekspert i at håndtere bekymringer og følelser på en effektiv måde.
  • Du får hjælp til at lægge den mest effektive kampstrategi mod din angst, så du vinder over den.
  • Lær at skelne mellem to afgørende typer af bekymringer.
  • Få hjælp til, at lægge din strategi for håndtering af angst fundamentalt om, så opnår det hurtigste og mest effektive resultat.
  • Få redskaber til effektivt at give slip på størstedelen af dine tanker om sygdom.
Jeg arbejder altid ud fra dette synspunkt:

Det er angsten der er problemet – ikke dig som person.